Søndag d. 26. Oktober

Jeg skal skrive og fortælle lidt om mit liv

Til dig, som jeg stadig ikke kender

Og som måske slet ikke er interesseret i små detaljer om mig

Men som nu modtager dette brev og holder min personlighed i dine hænder

Jeg hedder Alma og er for nyligt blevet forladt af alle mine venner

Ikke på den måde at de ikke ville se mig mere

Ingen er gået fra hinanden i vrede

No hard feelings som man vidst plejer at sige

Det er mere på en måde, der gør at to mennesker står på hver sin side af jorden og hopper for at se hinanden

Mest fordi den ene er lidt gammeldags

Og ligesom du måske har hørt din mormor sige det, er hun ikke så meget til teknologi og den slags

Der er heller ingen af de to der er højdespringere

Men de kan måske blive det

For ingen af dem er heller klar over hvor de er på vej hen

Eller om rejsen i virkeligheden er stoppet

Og resten bare er en trædemølle uden fremdrift

Jeg kan fortælle dig om hvad jeg lavede i går aftes

Om mine observationer omkring menneskers omgang med hinanden

Den måde vi interagerer og hvordan det ifølge mig alt sammen udspringer af et basalt behov for at blive rørt ved

Derefter vil det måske ikke overraske dig at jeg fortæller at jeg har det på samme måde

Et behov der gør at jeg gerne giver en hånd med ligegyldigt hvor der er brug for det

Mest for at opleve den tilfredsstillende følelse når min hånd møder andres

Jeg går til møder, engagerer mig i samfundet, stiller op til alle slags forsamlinger

Kun for igen at lade mine fingre forenes med andres i menneskelig berøring

Og lade en lille del af mig ligge hos fremmede når håndtrykkene slutter

Når jeg står på kanten af verden og hopper

Men ikke kan få øje på nogen på den anden side

Fordi mit fundament har delt sig i fire og er rejst mød øst, syd og vest

Da kan jeg nu tage mig selv i hånden

Og dermed mærke håndtryk fra tusinde nationaliteter

Underklassens bløde klem

Overklassens faste tryk

Bedstemors bløde hud

Eller den ru overflade på en tømrers håndflade

Mine hænder er forbundet med verden

I et kolo-enormt håndtryk

Som forbinder hele verden

Skaber fred og beskæftigelse

Pludselig går ingen tomhændede

Vi har alle hinanden i hånden

Mig, de nærme, de andre og dig og din gruppe af folk jeg ikke kender

Jeg sender dette brev for at fortælle at du ikke bare står med mit brev i hænderne som du læser dette

Du giver samtidig hånd til mig, befolkningen og fremtiden