Mandag d. 15. September

Der går en mand forbi vinduet

Så krumbøjet at han ser sine egne knæ på hovedet

Med høj fart passerer og tæller han stregerne på vejen

Jeg tæller med

Og tænker at når han står oprejst

Når han hver dag møder verden og knæ med oprejst pande

Må jeg uundgåeligt følge eksemplet og gøre det samme

Så jeg står i kulissen

Hver dag

Det er mig der holder døren

Mig der fejer fortovet

Fjerner skraldet

Fylder kanden med kaffe

Hele tiden med billedet af Manden ved 90 grader

Prentet på nethinden

Nogle gange har jeg lyst til at brokke mig

At være ulønnet tjener er et hårdt job

Men jeg smiler alligevel

For det er ikke mig der ser nuancer i brostenene hver dag

Så jeg smiler

Til verden som smiler igen

De smil jeg får tilbage

Samler jeg i en kasse

Sætter hængelås på

Og gemmer den

Til når Manden ved 90 grader

Endnu en gang studerer brostenene foran mit vindue

Så drejer jeg nøglen

Som sommerfugle sendes 10.000 smil ind i hjertet på ham

Manden ved 90 grader ser på sine sko og går videre

Og jeg håber at 10.000 smil er nok til at han går forbi igen i morgen