Det er måske meget lang tid siden
Men prøv at tænke på fortiden
Grav i hukommelsen, mellem lom
Se næste indlæg >
Mandag d. 28. Juli
Alma
En supernova eksploderer hidsigt
Et sted uden for vores bevidsthed
Vi ved ingenting om rummet
Indkapsler indtryk fra vores egen planet
Som vi bilder os selv ind er allemandseje
Der let kunne deles i tusind stykker
Hvilket måske giver en forklaring
På den konstante gentagelse af disse linier i mit hoved
Om at ”alting kan gå itu”
Og noget jeg betragter som en advarsel
Om at ”et hjerte kan gå i tusind stykker”
Og på den måde er vi beslægtet
Supernovaen og jeg
En del af samme kosmiske kaos
Bortset fra at en supernova
Ikke låner linier hos fremmede
For at lyde intellektuel
Supernovaer tænker ikke så meget
Over egne formuleringer
Ingen kommentarer endnu