Tirsdag d. 14. Oktober

Vi er de anderledes

Dem der drømmer

Sover, vågner, trækker vejret

Dem der elsker

For lidt og for meget

Og mister os selv og hinanden

Dem der længes

Efter nogen der forstår os

Vi står alene i en tåget flok

Skinnende og underlige

Vi går på jorden

I slidte sko

Med slæbende uklare fodspor

Nogle gange forsvinder vi

Bliver et øjeblik en del af mængden

Men falder altid udenfor igen

I mangel på normisk retningssans

Og generel almindelighed

Vi er de underlige, de oversete, de udpegede

Dem der lyser op

Som ildfluer, der nærmest beder om at blive klasket

Så den kan smuldre ned til ingenting

Reduceres til en sort plet

Og måske for en gangs skyld

Gå i et med tapetet