Spejlets kanter splintres
Glasmosaik hængende i luften
Stumper af mig
Som partikler i vægtl
Se næste indlæg >
Fredag d. 10. April
Alma
Andreas løber forbi mig
Nøgen på Nørrebrogade
Lige da bøgetræerne springer ud
Misser med øjnene for at danne mig en mening om det hele
Men alt jeg ser er en ukendt krop i fuld fart
Og jeg stiller mig ubevidst og kigger
Tænker ufrivilligt på tæerne
Uendelig kæmpende mod asfalten
Småsten, glasskår, uundgåelig skade
Jeg ved ikke om jeg vinker
Selvom vi hænger sammen
Som ledninger i sorte bokse
I en by fuld af løse forbindelser
Solo-nudisme er det nye sort
Ingen kommentarer endnu