Til min onkel
Alma
Det er 20 år siden nu
Blomsterne sprang ud
Ud af dine øjne
Ud på marken
Hvor kornet var blevet sået
Men aldrig blevet til noget
Og vi undrede os stille
Det er 20 år siden nu
Vandet blev koldere
Ingen havde lyst til at bade
Men vi tog til stranden alligevel
Så alle bare sad der
som dukker i sandet
Og så til mens båden drev til havs
Det er 20 år siden nu
Billeder pakket i støv
Minder pakket i papkasser
Mens lyset trænger ind
og gemte smil falmer hurtigt
Vi glemmer hvad vi vil huske
og husker hvad vi ville glemme
Ingen kommentarer endnu